Bogen er specielt egnet til mellemtrinnet og udkommet ved Byens forlag

Den kan bestilles hos Byens forlag, din lokale boghandler og online shops.

Bogblogger og forfatter Mille Thagaard skriver om bogen: “Skildringen har Lone formået at lave meget realistisk og jeg vil absolut anbefale denne søde ungdomsroman, til børn på mellemtrinnet og deres forældre!”

Rosa er den eneste pige i sjette klasse, der ikke er forelsket. Alle de andre piger fniser eller får sommerfugle i maven, når deres crush er i nærheden. Det vil Rosa også gerne prøve.
Da Rosa en morgen tænker på Noah, håber hun, at han er hendes første forelskelse. Rosas veninde, Ida, er allerede vild med Noah, og de to veninder bliver uvenner, da Noah virker mere interesseret i Rosa.

Men er det i virkeligheden Ida, Rosa har følelser for? Hun finder tests på nettet uden at blive klogere. Måske kan man slet ikke finde svar på sine følelser.

Bogblogger @Litteraturhjoernet anbefaler Måske forelsket med ordene: “Er du til en god ungdomsroman med klassiske og vedkommende temaer, så er “Måske forelsket” helt sikkert et godt bud på sommerferie-underholdningen. Bogen henvender sig særligt til mellemtrinnet (10-14 årige), men selvom jeg er voksen kunne jeg sagtens nyde læsningen, og jeg slugte bogen på en times tid.” Læs hele anmeldelsen her: @litteraturhjoernet

Bogblogger @linedalbro skriver:  ”Måske forelsket” er en sød historie til tweens der vil læse om den første forelskelse … eller mangel på samme 🤔⁠
Det er som sådan en fin og troværdig historie om de forvirrende følelser der følger med den første forelskelse – eller fortvivlelsen over at man ikke er forelsket. Samtidig bliver der sat fokus på at den eneste måde at løse problemer på, er gennem dialog.⁠

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *