Atlan og ulvene – Tankens bånd er bind 1 i serien om Atlan. Bogen er 106 sider fyldt med spænding og kan købes her hos forlaget Straarup, hos Saxo.dk eller hos Gucca. Den kan selvfølgelig også bestille hjem hos din lokale boghandler.
Bogblogger you.look.like.a.book giver Atlan og ulvene 6/6 stjerner og skriver: “Der er total spænding fra start til slut. Man bliver helt opslugt af handlingen og kan ikke lægge bogen fra sig, før den er læst. Der er god tempo i handlingen, så man aldrig keder sig i et sekund, men der er også hjertevarme og rørende øjeblikke og forbindelser, som er med til at skabe dybde i historien og til karaktererne.” Læs hele anmeldelsen her:
Se flere anmeldelser af Atlan og ulvene under bogen.
Atlans far bruger tankens bånd til at fange og tæmme de vilde ulve i skoven. Selv om Atlan træner flittigt, kan han ikke få tankekontrollen til at lykkes. En dag, da Atlan vender hjem efter sine øvelser, er hans far forsvundet, og deres tamme ulve ligger døde på jorden. Mens Atlan leder efter sin far, dukker tre mænd op ved deres hus. De skyder pile efter Atlan, og han har intet andet valg end at flygte gennem bjergpasset for at slippe væk.
“Atlan og ulvene – tankens bånd” er en spændende fortælling om den modige Atlans vilde jagt efter at finde sin far igen. Serien henvender sig særligt til mellemtrinnet. Bogen er illustreret af Christian Guldager.
Lektørudtalelse:
“Historien er spændende uden at være for uhyggelig. Den giver et fint billede af, hvordan Atlan og hans far lever i pagt med naturen og sammen med dyrene. Fortællingen er derudover en klassisk historie om et unge menneske, som synes det er svært at leve op til både sine egne og forældres forventninger.”
Bogblogger: Læsefamilien skriver om Atlan og ulvene: “Vi hentede bogen på biblioteket torsdag aften, og min søn tog hul på den fredag morgen. Grundet coronahjemsendelse af hele 3. årgang var der god tid til læsning og allerede kl 13 fik kan slugt de sidste sider. Det er i sig selv et kvalitetsstempel, når en 9-årig helt frivilligt tygger 106 sider i løbet af en formiddag 👌🏻 Min søn beskriver bogen som god og spændende og han fremhæver særligt, at hovedpersonen kommer i knibe flere gange, som han må løse alene. I mange andre bøger som han har læst, kan hovedpersonen klare alt og redde alle – her var niveauet lidt mere realistisk i denne bog. Læs hele anmeldelsen her
Bogblogger Ditte Dalsgaard skriver om Atlan og ulvene: “Her er action, spænding og hæsblæsende drama for alle pengene. Du bliver henført til et miljø med skove, bueskyttere, fangehul, fakler, by med byport og naturligvis ulve. Det er malende beskrevet og suppleret med fine illustrationer, så det er nemt at forsvinde med ind i Atlans univers. Anbefales fra ca. 8 år. ” Læs hele anmeldelsen her.
Bogblogger Norogfarlaeser skriver om Atlan og ulvene: “Det første, vi lagde mærke til i Lones bog om drengen Atlan, var sproget. Det er en virkelig velskrevet bog, som er super til at sætte stemningen, og ting bliver beskrevet præcist uden overflødige elementer. Vi håber, der kommer flere bøger om Atlan, for bogen har været en fornøjelse at læse. Fra 8 år.” Læs hele anmeldelsen her.