Mysteriet om arven er en spændingsfyldt serie for læsere fra 10 år og opefter, udgivet hos Tellerup. Serien består af tre bøger på cirka 200 sider hver, og den kombinerer mysterier, venskab og gådefulde spor fra fortiden.

Serien følger veninderne Leonora, Esther og Alicia, som går i klasse sammen. Snart skal de i gang med en emneuge og har valgt at skrive om den afdøde erhvervskvinde Kirsten Løvenfeldt. Men samtidig rammes Leonora af en personlig krise: Hendes fars firma går konkurs, og familien mister alt. Pludselig står de uden et hjem.

Under deres research opdager pigerne, at Kirsten Løvenfeldt levede et usædvanligt tilbagetrukket liv, og der findes næsten ingen oplysninger om hende online. For at finde svar kontakter Leonora Leonora Løvenfeldt Fonden, men i stedet for blot at få tørre fakta bliver hun kaldt til møde med fondens advokat.

Her får hun et uventet tilbud: Familien kan flytte ind i Kirsten Løvenfeldts herregård. Leonoras mor er skeptisk, men uden andre muligheder må de takke ja.

Kort efter indflytningen bliver det klart, at huset gemmer på mere end bare historie. Mærkelige spor dukker op, og snart er Leonora og hendes veninder viklet ind i en række gåder. Men hvem har efterladt sporene – og hvad vil de afsløre?

Mysteriet om arven er en serie om venskab, hemmeligheder og mystiske spor fra fortiden – perfekt for læsere, der elsker gåder, spænding og små mysterier, der venter på at blive løst.

Hellen Lassen
Hellen Lassen er billedkunstner og min moster og hun har sneget sig med som ét “rigtigt” menneske i Mysteriet om arven.

Hellen arbejder med maleri, skulptur, installation og deler sin kunst og inspiration på sociale medier.

Hvis du vil se mere af Hellen Lassen og hendes værker, kan du besøge: